Filosofi

Den makrobiotiske livsfilosofi giver et godt grundlag for at tænke ud af boksen.

Makrobiotik er et system af holistiske principper og dynamiske fremgangsmåder til at guide valg i forhold til ernæring, aktivitet og livsstil for fysisk, følelsesmæssig, mental, social og miljømæssig sundhed.

Vedtaget af International Macrobiotic Conference 2017. Bl.a. GOMF, SHI, Macrobiotic Association,IMP, IME, Chi Energy og IMS har tilsluttet sig. Revideret i 2018.

Det underliggende princip, som gennemstrømmer den makrobiotiske tilgang til livet, er at

• Bag alle fænomener findes et energifelt. Når energifeltet ændrer karakter ændrer fænomenet karakter.
• Vores energifelt og dermed også vores fysiske, følelsesmæssige og mentale tilstand påvirkes af
  • hvad vi tager ind (mad, drikke, luft, sanseindtryk, vibrationer)
  • hvad vi identificerer os med (vore overbevisninger, værdier, holdninger og tanker)
  • hvad vi giver ud (fysiske affaldsstoffer, luft, fysisk, følelsesmæssig og mental aktivitet, vibrationer)

Denne forståelse, som er indbygget i alle oprindelige kulturers sprog, giver os mulighed for at træffe bevidste valg og tage et større ansvar for vore liv og den verden, vi lever i, end vi ellers ville være i stand til.

Videnskab og det energetiske verdenssyn

I den vestlige verden blev det energetiske verdenssyn i 17 og 18 hundrede tallet fortrængt af den Newtonske videnskab, som er baseret på reduktionisme, determinisme og helt igennem er fragmentarisk og materialistisk. Ifølge det Newtonske verdenssyn består verden af en samling atomer og molekyler uden noget form for åndeligt samordnende princip.

Selvom kvantefysikken, som integrerer den energetiske tilgang til livet med videnskaben, allerede holdt sit indtog for mere end 100 år siden, er det dominerende verdenssyn i Vesten stadig baseret på Newtonianisme.

Interessant at et moderne videnskabsbaseret samfund fastholder en sådan “overtro” i mere end 100 år.

En af konsekvenserne af det Newtonske verdenssyn er, at vi antager at alle problemer skal løses ved at finde svar på spørgsmålet: “Hvad kan vi GØRE?” i stedet for “Hvad gør vi som skaber problemet?” eller  “Hvad kan vi LADE VÆRE MED AT GØRE?”

Vesten kolonialiserede den tredie verden og fik dem til at dyrke luksusvarer som kaffe, bananer, sukker, kakao etc til os. Konsekvenserne er at vesten dør af overkonspumption, den tredie verden lider sult og nød, og alle bliver ofre for den globale klimaopvarmning. Hvis vi spurgte hvad vi kunne lade være med at gøre, så er svaret enkelt. Holde op med at æde os ihjel på deres beskostning. Hvis vi spørger hvad vi kan gøre, så lander vi i ulandsstøtte, kunstgødning, sprøjtemidler, genmodificerede fødevarer, transporter af fødevarer mellem kontinenter mm.

Når vi er syge går vi til lægen og får en recept. Men sure opstød kommer ikke af mangel på Omeprazol. Hovedpine skyldes ikke mangel på albyler. Højt kolesterol skyldes ikke mangel på statiner osv. Disse medikamenter skaber en ny ubalance, som kræver flere medikamenter. Vort samfund er ved at kollapse under byrden af sygdom og dysfunktionalitet. Måske ville det være en god ide at begynde at spørge os selv om: Hvad er det vi GØR, som skaber disse problemer og hvordan kan vi lade være med at gøre dette? For meget, for fedt, for sødt, for salt, for raffineret, for forurenet kost? Stillesiddende liv? Et liv i stress og jag, hvor der ikke er tid til at mærke efter?